Cecilie Sofie Svensson
For Cecilie er det at være i stand til at møde sig selv og andre fra et ærligt og åbent sted essensen af yoga. At der så følger en stærkere, smidigere og mere glad krop med er blot en dejlig bonus.
Cecilie holder af at undervise i et langsomt og flydende tempo, som giver plads til fordybelse og ro i både krop og hoved – også når den fysiske praksis bliver udfordrende. Hendes klasser indeholder ofte elementer af både klassisk Hatha og kortere eller længere flow-sekvenser fra Vinyasaen, og så kan hun godt lide at bruge den restorative yoga som afsluttende kontrast til en mere dynamisk praksis.