❖
gravid yoga
Gravid yoga – vejen til nyt liv
Bliv stærk og klar til fødslen
Nyt forløb starter d. 6. april kl. 15.00-16.30
Gravidyoga øger dit fysiske og mentale overskud og forbereder dig til fødslen. Gennem yoga flows, åndedrætstræning og meditation opbygger vi styrke, mentalt fokus og øget kropsbevidsthed. Formålet er, at skabe fundament for en god graviditet og en positiv fødselsoplevelse, hvor du kan stole på din krop og mærke, hvad der er rigtigt for dig og dit barn.
Gravidyoga er en pause i hverdagen, hvor du kan genoplade energien, berolige nervesystemet og forbinde dig med dit barn i maven. Du vil lære teknikker til at slappe af, som hjælper med at bevare energien under graviditeten og til fødslen, når du skal spare på kræfterne mellem veerne.
I slutningen af forløbet vil du lære, hvordan du kan at bevæge dig under vearbejdet, smertelindrende massage og fødestillinger.
Illona er uddannet til gravidyogalærer hos Uma Dinsmore-Tuli, som har brugt 20 år på at udvikle feminin og styrkende yoga for gravide og kvinder. Hun er selv mor til Balder, som blev født i sommeren 2016.
❖
På kurset får du:
• Yoga, der styrker din gravide krop og forbereder dig fysisk og mentalt til fødslen.
• Træning af din bækkenbund og indre mavemuskler, som hjælper dig både før under og efter fødslen
• Viden om fødestillinger og bevægelser under vearbejdet.
• Åndedrætstræning som kan berolige nervesystemet og hjælpe dig med at håndtere smerte under fødslen
• Afspænding og pleje af din gravide krop
• Forskellige former for meditation og chanting som træner sindet og opløfter humøret.
• Bedre kondition og kropsbevidsthed, som giver dokumenteret nemmere fødsel.
• Viden om, hvordan du kan tilpasse en eksisterende yogapraksis til din gravide krop
❖
Tilbagemeldinger fra elever:
“Jeg har virkelig nydt Illonas timer. Hun har en fantastisk energi og lægger niveauet perfekt, så man kan være med, men også bliver udfordret.” – Charlotte
“Jeg vil anbefale forløbet til alle gravide – den bedste måde at træne at komme lidt ned i tempo og være nærværende med det hele” – Matilde
“Illona er en dedikeret og dygtig underviser, der har skabt et forløb som både er fysisk udfordrende og fuld af kvindepower men også giver plads til en mere indadvendt og sensitiv energi. Jeg vil klart anbefale det til alle!” – Julie
Tilmelding
Gravidyogaforløbet sælges samlet, så du har mulighed for at opbygge viden om bevægelser og åndedræt, som du kan bruge i graviditeten og under fødslen.
Hvis der er 1-2 datoer, du ikke kan komme, er du velkommen til at kompensere ved at komme på det næste forløb uden beregning.
Dette skal aftales med Illona inden forløbet går i gang ved at skrive på illona@yogavesterbro.dk
Tidligere elever, som allerede kender undervisningen, har mulighed for at købe drop-ind.
DATO : Start 6. april (5 gange)
TIDSPUNKT : Fredage 15.00-16.30. NB! d. 13. april ligger undervisningen fra 16-17.30
PRIS : Pris med fri yoga: 750 kr. for 5 gange inkl. fri adgang til alle hold på skemaet under hele forløbet (normalpris: 1000 kr.)
Pris uden fri yoga: 600 kr. for 5 gange.
Drop ind for tidligere elever: Gravid drop-ind kan købes ved at klikke på “Book” nedenfor og derefter kan du vælge de enkelte undervisningsgange uden at købe hele forløbet.
UNDERVISER : Illona Marquard
Spørgsmål til forløbet: illona@yogavesterbro.dk
Spørgsmål til booking: kontakt@yogavesterbro.dk
