❖
godt at vide
Hvordan kommer jeg i gang?
Du skal starte med at oprette en profil i vores bookingsystem. Når du har en profil, kan du købe diverse medlemsskaber og tilmelde dig klasser. Husk at læse købsbetingelserne grundigt, inden du foretager et køb.
Husk at tilmelde notifikationer og påmindelser på mail på din profil, for at modtage mail ved eksempelvis aflysning af klasser.
Hvilken stilart skal jeg vælge?
Hvis det er din første yogatime, anbefaler vi at du starter blødt ud med Yinmind, Yin & meditation eller Hatha yoga. Du kan læse om de forskellige stilarter her.
Hvad skal jeg have på/med?
Sørg for at have tøj på som du kan bevæge dig i og medbring gerne varme strømper og en trøje til afspænding og meditation.
Du kan låne en yogamåtte og rekvisitter gratis hos os eller købe din egen yogamåtte i studiet.
Hvor ofte bør jeg dyrke yoga?
Vi anbefaler, at dyrke yoga minimum to gange om ugen for at få størst udbytte af sin praksis.
Hvornår kan jeg komme før en klasse?
Vi åbner studiet 20 min. før holdet starter. Kom gerne i god tid og senest 5 min. før,
døren vil være lukket, så snart undervisningen er i gang.
Venteliste
Du kan skrive dig på venteliste, hvis et hold er fyldt op. Der vil ofte blive en plads ledig og du vil få besked via mail. Ellers er du velkommen til at tage chancen og dukke op inden klassen går i gang.
Du skal være tilmeldt notifikationer og påmindelser på mail på din profil, for at modtage mail ved eksempelvis aflysning af klasser.
Skader og hensyn
Gør altid din yogalærer opmærksom på eventuelle skader, inden timen starter. Fortæl læreren hvis det er din første yogatime (du vil sandsynligvis ikke være den eneste) og bed altid læreren om hjælp, hvis du har brug for det.
Privattimer
Det er muligt at booke en privattime med vores dygtige yogalærere. For booking, send en mail via kontaktformularen.
Gode råd
Gå yoga i møde uden forventninger til dig selv. Vi er alle forskellige i krop og sind og har både styrker og svagheder. Det er netop hvad vi hylder i Yoga og bruger som et udgangspunkt til at arbejde med vores ubalancer.
Undgå at spise et tungt måltid 1-2 timer inden din yogapraksis, men sørg for at drikke nok, så væskebalancen er i orden. Under timen anbefales det ikke at drikke for meget vand. Drik meget gerne vand efter timen, da det hjælper med at udrense de affaldsstoffer, som bliver frigivet under yogapraksisen.
Opsigelse af medlemsskab
Du kan opsige dit medlemsskab ved at skrive en mail til regnskab@yogavesterbro.dk. Bemærk at opsigelsen skal ske 10 dage inden næste trækning for ikke at løbe ind i næste periode.
Glemte sager
Glemte sager bliver opbevaret i glemmekassen i studet. Vi tømmer den første dag i hver måned og sagerne doneres til Røde Kors.
Graviditet & gravidyoga forløb
Det er som udgangpunkt en god ide at dyrke yoga under graviditeten så længe din graviditet forløber normalt, du lytter til din krop og gør lidt mindre end du plejer. Det er dog vigtigt at din praksis tilpasses din gravide krop og der er visse stillinger som bør undgås. Fortæl derfor altid underviseren, at du er gravid inden klassen går i gang.
Du er også velkommen på vores gravidyoga forløb, hvor du lærer at tilpasse yogaen til din gravide krop og bliver forberedt på fødslen.
Efter fødslen
Det anbefales at vente mindst 6-10 uger efter fødslen, før du går i gang med yoga og anden træning. Det er en god ide at starte blidt op med fx yin eller blid hatha og lytte til din krop undervejs. Det tager nemlig 9 måneder eller mere, før kroppen er normaliseret.
Du er også velkommen på vores Mor & baby forløb, hvor din krop genoptrænes efter fødslen med baby ved din side.
Classes in English
All classes can be taught in English upon request.