❖
Nytårs special
NYTÅRS SPECIAL
med Cecilie Sofie Svensson
Tirsdag d. 30. december kl. 12.00-14.30
Endnu en gang en mulighed for sammen og hver for sig at afrunde det forgangne år igennem yogaens praksis. At ære og reflektere over hvad året har budt og samtidig bruge momentum til ærligt at lade nye og frugtbare intentioner finde vej med dig ind i det kommende år.
Klassen vil byde på en dynamisk men groundende praksis og en blid restorativ del med fokus på bløde, åbnende stillinger, som lader os runde året af fra et roligt og landet sted og gå 2026 i møde med et åbent sind.
Medbring gerne en notesbog og noget at skrive med.
Afslutningsvis skåler vi med hinanden i alkoholfri champagne og ønsker hinanden en god start på et endnu ubeskrevet nyt år.
DIN UNDERVISER / CECILIE SOFIE SVENSSON:
Cecilie har praktiseret yoga og meditation i mere end 20 år, og undervist de sidste 7 år. Hun er uddannet gravidyogalærer, men har en række andre yogauddannelser bag sig herunder yinmind, yin yoga, hatha, vinyasa og restorativ yoga. Hendes undervisning forener det stærke og det bløde, det styrkende og det smeltende og trækker erfaring fra yogaens forskellige grene, dog altid med det accepterende og selvkærlige blik som en underliggende intention.
Tilmelding
Dato & tid: D. 30.december kl. 12.00-14.30
Pris: 350 kr. / 280 kr. for medlemmer

