Psoas workshop
❖
søndag d. 29. marts
Release your psoas
– room for transformation
Friere vejrtrækning, heling af lænde- og knæproblemer, sundere holdning og en generel følelse af større kropsfrihed er bare nogle af de positive effekter ved en sund og velfungerende Psoas muskel.
Psoas, eller hoftebøjerne som de også kaldes, påvirker, ja, vores hofter, men også meget mere end det.
Forbundet fra den nederste del af rygsøjlen, dine lændehvirvler, hele vejen frem langs hoften og fæstner på det yderste af lårbensknoglen, er det den muskel, som forbinder vores overkrop med vores underkrop, og som rent fysisk fysisk gør os i stand til at løfte benene og gå.
Ydermere er psoas forbundet til vores bækkenbund via bindevæv, så en fleksibel, velfungerende afspændt psoasmuskel hjælper til en dyb og fyldig vejrtrækning og vice versa.
Netop psoasmusklens forbindelse til vejrtrækningen, er en af grundene til at du kan opleve at høre Psoas beskrevet som sjælens muskel. Forbundet til vores vejrtrækning, vil stress i kroppen, hvad enten den er forårsaget af fysisk eller mental overbelastning af vores system, vise sig i en stivnet og hård psoas.
Når du oplever at din vejrtrækning primært foregår i den øvre det af overkroppen, sker det samme.
Når du fysisk krummer dig sammen, trækker hjertet tilbage, skubber skuldrene frem og sammentrækker omkring hofterne, er det et rent fysisk udtryk for selvbeskyttelse, der ligger dybt indkodet i vores nervesystem og instinkt. Føler vi os stressede, utrygge og bange, trækker vi helt instinktivt vores bløde forside tilbage, og er det en respons som vi oplever igen og igen, sætter det sig som en kronisk stivhed i kroppen, og i særdeleshed vores psoas.
Af samme årsag kan stræk og afspænding af psoas musklen også føles utroligt helende og lindrende på ikke kun din fysiske krop, men også være afgørende i rejsen mod mental og emotionel forløsning og balance.
Når vi åbner, blotter og forløser vores forside, åbner vi op for til tillid til omverdenen, lærer at være tilstede med åbenhed og nærvær og fintuner vores evne til, fra et roligt og fredfyldt sted, at sætte vores grænser – ikke med afsæt i instinktiv frygt, men som en bevidst og nærværende handling.
Og derfra kan transformationen finde sted.
Program:
10-10.30: Velkomst og kort oplæg om PSOAS. Hvordan virker den, hvad påvirker den og hvordan kan vi sikre en sund og hensigtsmæssig brug af vores psoas. Og hvad menes der egentlig, når vi omtaler psoas som sjælens muskel…
10.30 – 11.30: Varmende og vitaliserende hatha praksis med fokus på en styrkelse af psoas, og derigennem de områder i kroppen, den er med til at påvirke, blandt andet bækkenbund, lænd, hofter, mave og knæ.
11.30 – 11.45: Kort pause, lidt té og frugt.
11.45 – 13.30: Forløsende og regenererende yin praksis, som langsomt og blødt åbner kroppen op, stilner sindet og hjælper dig til at slippe gamle spændinger og bringe din krop og dit system i en tilstand af ro og balance.
Vi slutter praksis af med en ekstra lang guidet afspænding.
13.30 – 14.00: Evt spørgsmål, farvel og tak.
DATO : 29. marts
TIDSPUNKT : 10:00 – 14:00
PRIS : Kr. 400,- snacks & te
MED ABONNEMENT: Kr. 350,-
UNDERVISER : Cecilie Sofia Svensson
