❖
covid-19 retningslinjer
OPDATERING D. 4. JANUAR 2021
Kære medlemmer af Yoga Vesterbro ❤
På grund af Covid-19 restriktioner, vil vi live streame klasserne fra yoga studiet, så det er muligt at være med hjemme fra stuerne.
Når du tilmelder dig, vil der blive sendt en automail ud med praktisk information vedr. deltagelse. – Derfor skal du huske at tillade automails i din profil.
Vores online hold er oprettet i skemaet og klar til booking, og der er oprettet forskellige medlemskaber, som kan købes hertil.
Har du allerede et medlemskab i studiet, så kan dette også benyttes til online klasser.
——– • • • • ——–
Herunder kan du få et overblik over retningslinjer og
de mange spørgsmål vedr. deltagelse på hold i studiet og online:
Sikkerhed og retningslinjer i studiet
Vi følger de retningslinjer der bliver givet fra sundhedsstyrelsen og holder os løbende opdateret på nye regler. Også appellerer vi samtidig til, at alle bruger sund fornuft.
– Der er opsat håndsprit flere steder, husk at spritte dine hænder af, som det første når du ankommer til studiet.
– Afstandsmarkeringer i studiet indikerer, hvor du skal placere dig.
– Der foretages ekstra udluftning før, under og efter klasserne.
– Udover ekstra rengøring af studiet desinficeres dørhåndtag og andre berøringsflader hyppigt.
– I denne periode ekskluderes traditionel pranayama og chanting fra de fysiske yogaklasser. I stedet guides åndedrætsopmærksomhed gennem blid, naturlig vejrtræknng.
– Underviserne er ikke i berøring med eleverne. Der er derfor ikke fysisk justering under undervisningen.
Yogahold online
– Fremover vil vi live streame klasserne online.
– I skemaet vil der nu fremgå udfra hver klasse, én der foregår i STUDIET og én der foregår ONLINE.
– Når I tilmelder jer, vil der blive sendt en auto mail ud med praktisk information vedr. deltagelse både online og i studiet.
– Husk at bemærke om du er tilmeldt online eller i studiet, så du ikke dukker op det forkerte sted 🙂
Yogahold i studiet
– Maksimum 9 elever på hvert yogahold + en underviser.
– Det er vigtig, at du tilmelder dig de klasser, du ønsker at deltage på, men giv også lidt plads så alle får mulighed for at deltage på hold i studiet.
– Husk at afmelde do i god tid, og senest 4 timer før, så pladsen kan gå til en anden.
– Vi sætter flere klasser på skemaet løbende.
Mundbind i studiet
– Du skal bære mundbind, når du ankommer til studiet og forlader det igen. Du må gerne tage dit mundbind af, når du opholder dig på din egen yogamåtte i studiet.
– Du og underviseren skal ikke bære mundbind, under klassen.
Kan jeg låne udstyret i studiet?
– Medbring et håndklæde, som du kan lægge over det udstyr vi bruger. Ellers kan du leje et håndklæde for 15 kr.
– Medbring lidt varmt tøj eller tæppe til afspænding.
Skal jeg selv medbringe måtte?
– Medbring gerne din egen yogamåtte. Du er også velkommen til at låne en af vores, som du så skal afspritte og aftørre efter brug.
Kan jeg skifte om I studiet?
– Vær gerne omskiftet hjemmefra, men det er også muligt at skifte om på toilettet.
Hvornår kan jeg komme før en klasse?
– Yogastudiet er åbent 20 min. før og efter hver undervisningstime. Se skema for tider.
Graviditet & gravidyoga forløb
Vi anbefaler at du selv holder dig opdateret på hvorvidt det er forsvarligt som gravid at deltage på indendørs hold. Vi afholder gravid forløb udendørs. Se mere under “Mama”