Roens dag
❖
Lørdag d. 15. januar
Roens dag
– En dag i roen og væren.
Falde ned. Falde hen. At lade tankerne stilne i takt med at kroppen overgiver sig til ro og ikke-handlen. En hel dag i roens tegn. Tid til at lade sindet og kroppen næres og oplade helt inderst inde fra. Uanset om du er et sted hvor livet føles overvældende, står ved overgangen til et livsvalg eller blot ønsker en selvkærlig og nærende pause fra hverdagen, er denne dag en mulighed for at dykke dybt ned i roens inderste væsen – og lytte til stilheden – og de lavmælte ord, der findes i det stille rum. Hvad er dine inderste og mest fundamentale værdier? Er der noget du overhører? Hvad nærer DIN kerne, så du fra et ærligt og opfyldt sted kan være noget for dig og dine nærmeste?
I en kultur hvor vi konstant bliver bedt om at præstere og performe, optimere og skabe synlige resultater og hvor dét at være i ro, være ikke-handlende og blot lytte og mærke i bedste fald ikke prioriteres og i værste fald anses for værdiløst, handler denne dag kun om at være tilstede og lade ordene og handlingerne fortabe sig i det der er lige her og nu. Alting og ingenting.
Vi starter med bringe kroppen og hovedet i ro med beroligende pranayama (åndedrætsøvelser), som glider over i en guidet meditation. en lang, restorativ yinpraksis med fokus på jordelementet, hvor nervesystemet kan stilnes og tankemylderet falde ned. Fra savasana ledes du videre over i en guidet yoga nidra, også kaldet yogisk søvn, en tilstand midt imellem søvn og vågenhed, afslappet med en modtagelig bevidsthed, hvor din intuition har de bedste betingelser.
Du ledes nænsomt tilbage og inviteres til at skrive ned hvilke tanker og ord som kom op under yoga nidraen.
Rejsen sluttes af med et fælles mantra for indre visdom og lykke.
Vil du med på en langsom rejse?
Underviser:
For Cecilie er yoga en måde at skabe tillid og tro på os selv som individer, med hver vores styrker og svagheder. Den hjælper til at skabe et rum, hvor vi opfordres til at kultivere større sensitivitet både fysisk og mentalt, og derigennem tillader os at møde os selv der, hvor vi er – med et ærligt og fordomsfrit blik.
Cecilie er uddannet indenfor både hatha, vinyasa, restorativ yoga og yin, og netop elementer fra både den blide og forløsende og den styrkende og dynamiske yogapraksis, er noget der ofte forekommer i hendes klasser. At styrke og blødhed kan eksistere og praktiseres side om side, er et budskab som ligger hendes hjerte nær. Verden balancerer mellem yin og yang, og ligeledes gør vi.
(Cecilie bor i København med sine to børn på 12 og 18 og er 42 år.)
Det ikke er muligt at få refunderet beløbet for workshoppen.
DATO: Lørdag d. 15. januar
TIDSPUNKT : 14.00 – 19.00
PRIS: 500 kr.
UNDERVISERE : Cecilie Svensson
SPØRGSMÅL : kontakt@yogavesterbro.dk