❖
Uddannelse
YIN & MEDITATION
100 timers Yin Yoga & meditations uddannelse med Louise Grønbeck og gæsteundervisere.
ANSØGNING TIL VINTER / FORÅR 2025 ER NU ÅBEN – ANSØG HER
–
Yin yoga.
Restitution.
Meditation.
Transformation.
YIN & MEDITATION
Yin yoga er i sin natur en meditativ praksisform, hvorfra vi kan opdyrke en dybere restitution og nå ind til emotionelle lag i underbevidstheden ved at give slip på fysiske spændinger. En praksis der kan bringe balance til vores fysiske og energiske kroppe, men også til den måde vi relaterer til verden omkring os.
Praksissen giver mulighed for at skabe rum og bevægelse ind i dybe lag af kroppen, mobilisere væv og fascia, tillade et dybere åndedræt, bedre mobilitet og et mere fleksibelt nervesystem.
At lære at legemliggøre det, vi sanser og føler i vores krop, giver mulighed for at bruge stillingerne terapeutisk, i stedet for at stræbe efter at opnå en ‘perfekt stilling’. Alle kroppe har forskellige bevægelsesmuligheder, forskellige behov, forskellige led- og knogleformer, derfor skal hver yin yoga-stilling tilpasses og modificeres, så den passer til hver enkelt person i rummet, tunet ind på deres egen unikke fysiske og energiske strukturer.
Vi vil lære at forstå individuelle kroppes unikke og dykke ned i at bruge rekvisitter og modifikationer af stillinger. Vigtigheden af at bruge positurer på forskellige måder for at få adgang til kroppen – i stedet for at tvinge kroppen i en positur – er en integreret del af en Yin Yoga praksis.
Meditation er vævet ind i praksissen, med afspændingsteknikker, visualisering og åndedrættet. Når vi mediterer regelmæssigt, kan vi opnå en sund balance i det autonome nervesystem, og danne nye neurale stier i hjernen. Dog er det en stor udfording for mange at sidde i stilhed, hvor kroppens rastløshed eller sindets monkey mind forstyrrer processen. Derfor kan det for mange være en lettere adgang til den meditative tilstand igennem Yin yoga.
Du lærer under uddannelsen, hvordan du bringer dine elever ind i en dyb tilstand af afslapning ved at frigøre fysiske og mentale spændinger og genopretter balancen i nervesystemet.
Sammen med at lære de grundlæggende yin-stillinger og sekvensering, somatisk og intuitiv bevægelse, vil du studere yin-anatomi, meridianerne og terorien fra kinesisk medicin, fascia og myofascial release. Du vil også lære at væve meditationsteknikker, afspændings og åndedrætsteknikker ind, for at skabe holistiske og dybt nærende Yin & meditations-sessioner.
Bliv certificeret Yin & meditations underviser og bliv grundigt uddannet i bl.a.:
- Yin yoga filosofi, anatomi & fysiologi
- TCM (Filosofi, meridian teori, organer & den følelsesmæssige kobling)
- Fascia & myofascial release
- Nervesystemet, polyvagal teori & stressfysiologi
- Åndedræt fysiologi & teknikker
- At sekventere en yin klasse, brug af udstyr & modifikationer
- At guide meditationer og holde rum
- Afspændingsteknikker
- At finde din egen stemme og personlige undervisningsstil
UNDERVISERE :
Hovedunderviser: Louise Grønbeck
Louise er grundlægger af Yinmind uddannelsen og har uddannet 165 Yin & meditations lærere, siden 2016. Hun er hovedunderviser og kurator på forløbet, hvor hun inviterer kvalificerede
Hun har 17 års erfaring indenfor den meditative og terapeutiske tilgang til den yogiske praksis og uddannet ved Sarah Powers, Uma Dinsmore, Donna Fahri, Jesper Westmark m.fl. Hun er derudover uddannet traume terapeut / soul retrieval og er på nuværende tidspunkt igang med en 3-årig MA i Psychedelic Assisted Therapy.
Gæsteundervisere:
Maria Luna Bruun : Akupunktør & kropsterapeut / marialunabruun.dk
Evaloa Schou : Traumeinformeret kropsterapeut / evaloaschou.com
Rosangela Acosta : Yogalærer & lydhealer
Sandra Heavey : Yogalærer & supervisor / shyoga.dk
Målgruppe:
Uddannelsen er for dig, der ønsker at fordybe dig indenfor de regenerative praksisser, yin yoga og meditation, det kan være med henblik på at undervise, men det kan også være for at fordybe din egen personlige praksis og fremme din evne til at blive fortrolig med din indre verden.
Det bliver et forløb med både intensiv yoga- og meditationspraksis, studier i teoretiske emner forbundet til praksissen, hvor personlig udvikling bliver en naturlig og uundgåelig del af processen.
Skriv til os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om hvorvidt du kan deltage.
Indhold
Uddannelsen består af 5 moduler. I alt 100 timer inkl. praktikum (gruppetræning, eksaminering og opgaveskrivning).
I de 4 grundmoduler gennemgås teorien bag yin yoga og meditation. I træningsmodulet øver i større og mindre grupper, giver feedback, får supervision og dykker dybere ned i de enkelte øvelser.
Modul 1: Filosofi & TCM
Yin yoga teori, teknik & anatomi
Meridianbaner & organer
Yin yoga filosofi
TCM – Traditionel Chinese medicine
Modul 2: Fascia & stressfysiologi
Yin yoga teori, teknik & anatomi
Meridianbaner & organer
Fascia – kroppens bindevæv
Myofascial release
Stressfysiologi & nervesystemet
Modul 3: Neurologi & åndedrættet
Yin yoga teori, teknik & anatomi
Meridianbaner & organer
Neurologi & polyvagal teori
Mindfulness filosofi
Åndedrættet
Modul 4: Træningsmodul
Yin yoga teori, teknik & anatomi
Meditationsteknikker
Yin laboratorium – Gennemgang og øvelse af stillinger
Opbygning af yin sekvens / yin temaer
Modul 5: Holde rum, ceremoni & certificering
At skabe og holde et rum
At guide en yin & meditation klasse
Din vision, profil & lederskab
Din undervisningsstil
Underviser etik
Ceremoniel afslutning
CURRICULUM OVERSIGT
Teknik & yogapraksis – 40 timer:
Asanas, pranayama & meditation.
Undervisningsmetodologi – 15 timer:
Sekvensering, tematisering, sprogbrug, personlig stil og stemme, justering & brug af rekvisitter.
Anatomi & fysiologi – 15 timer:
Kropslige systemer, organer, fascia, nervesystemet, hjernen. Omfatter både studiet af ovenstående emner og overførelse af forståelsen til yin yoga og meditation.
Filosofi og etik – 15 timer:
Yogafilosofi, kinesisk medicin, psykologi, etik for undervisere.
Praktikum – 15 timer
Gruppetræning, eksaminering, give og modtage feedback & opgaveskrivning.
Total timer: 100 timer
Herudover skal du regne med at bruge ca 5 timer på læsning mellem hvert modul samt opbygge og vedligeholde en egen-praksis bestående af både yin yoga og meditation.
Vær opmærksom på, at en del af den litteratur, der skal læses, er på engelsk.
ansøgning
Du kan sende en ansøgning ved at udfylde formularen herunder eller sende den til os via. mail kontakt@yogavesterbro.dk og vi vender tilbage indenfor 2 hverdage.
Afslut ved at klikke på “Send”.
Formularen sendes derefter til os og du modtager en bekræftigelse på mail..
Tak!
datoer / vinter – forår 2025 (weekend)
(Åben)
Modul 1: Filosofi & TCM
Lørdag d. 22/2 kl. 9.00 – 16.00
Søndag d. 23/2 kl. 9.00 – 16.00
Modul 2: Fascia & åndedrættet
Lørdag d. 15/3 kl. 9.00 – 16.00
Søndag d. 16/3 kl. 9.00 – 16.00
Modul 3: Meditation & neurologi
Lørdag d. 5/4 kl. 9.00 – 16.00
Søndag d. 6/4 kl. 9.00 – 16.00
Modul 4: Træningsmodul
Lørdag d. 3/5 kl. 9.00 – 16.00
Søndag d. 4/5 kl. 9.00 – 16.00
Modul 5: Holde rum, ceremoni & certificering
Fredag d. 30/5 kl. 9.00 – 16.00
Lørdag d. 31/5 kl. 9.00 – 16.00
Søndag d. 1/6 kl. 9.00 – 16.00
Pris og betaling: 19.000 kr.
– Uddannelsen kan betales på én gang eller deles op i rater efter aftale.
Kontakt os for at aftale nærmere: kontakt@yogavesterbro.dk
Early bird :
Tilmeld dig inden d. 1/1 2025 og spar 1.000 kr.
Prisen inkluderer :
- 100 timers undervisning
- Fri yoga i Yoga Vesterbro under uddannelsen (værdi 3.000 kr)
- Snacks
- Kompendium
- Supervision
Prisen inkluderer ikke :
Frokost på de enkelte moduler.
Depositum :
5.000 kr. betales ved tilmelding. Depositum er ikke refunderbart.
Restbetaling :
Det resterende fulde beløb betales senest d. 1/2 2025.
Rater :
Det er muligt at betale i rater. Kontakt os for at aftale nærmere. kontakt@yogavesterbro.dk
Fri Yoga under uddannelse :
Imens du er under uddannelse, er det gratis at deltage på alle åbne klasser i studiet.
Til- & frameldingsbetingelser for uddannelser :
Plads på uddannelsen er først endelig sikret ved indbetaling af depositum på 5.000 kr. Dette beløb er ikke refunderbart.
Ved evt. oveflytning til et senere hold betales administrationsgebyr på 1.000 kr.
Ved eventuel afmelding inden tre måneder før start, tilbagebetales 50 % af det fulde kursusgebyr fratrukket depositum.
Ved eventuel afmelding efter tre måneder før start eller under selve uddannelsesforløbet refunderes kursusgebyret ikke.
Tilbagemeldinger fra tidligere elever
Mette Colberg, billedkunstner
Ud over at Yinmind er en uddannelse i Yin yoga og mindfulness, så lærte jeg også vildt meget om mig selv. Jeg kom med en tilgang, hvor jeg ikke forestillede mig, at jeg skulle undervise i yoga. Men det kom jeg jo til alligevel.
Grunden til at jeg følte mig rustet til, at undervise var, at i har en tilgang til undervisningen hvor i fremhæver hvem man er som person. Man bliver ikke formet, men man former sig selv. I opfordrer meget til, at man finder sin egen stil, der tage udgangspunkt i hvem man er som person. Og det ræsonnerede ret godt i mig. Mit selvbillede var, at jeg ikke var en oplagt yoga-lærer. Jeg er ikke særlig meget i balance. Men i inviterede til, at man inkorporerer sin personlighed og den man er, i sin undervisningsstil.
Konkret bruger jeg det jeg har lært, da jeg underviser yoga et par gange om ugen. Jeg bruger det også som en mental-fysisk-værkstøjskasse, hvor jeg kan tage nogle forskellige værktøjer op nogle gange og bruge. Jeg har fundet en ro i, at praksissen ikke behøver at fylde alt hele tiden, men at det i nogle perioder fylder mere end i andre. Og det er fedt, at det kan passe ind i et omskifteligt liv, med pres og stress og deadlines og alt muligt.
I mit kunstneriske virke handler det rigtig meget om, at have energi til at få ting til at ske, uden at brænde helt sammen. Uddannelsen har hjulpet mig til, at kunne håndtere det, når det hele ind imellem løber løbsk. For mig er Yinmind både et værktøj til at finde roen når man har travlt, men også finde roen når der er for stille.
Sven Andersen, ingeniør og direktør
Jeg har brugt Yinmind uddannelsen som en del af min genoptræning under mit kræft-forløb. Jeg søgte at lære mere og få inspiration til min egen praksis. Selve instruktør-delen tænke jeg, at jeg måske kunne bruge til pårørende, der var i krise. Jeg har virkelig forandret mig de seneste år, og det har hjulpet mig at gå på uddannelsen. Der er et stort behov for den her praksis. For alle aldre. Både medicinsk og bare for at slappe af.
Det er fantastisk at i har set det behov, og skruet en uddannelse sammen som har en så god effekt.
Yinmind minder om da jeg var lille og lå med fuldt nærvær i mærkelige stillinger. Det blev en overlevelsesstrategi da jeg lå inde på hospitalet. Jeg bruger ikke faste sekvenser, men mærker efter hvad kroppen har behov for, og laver øvelser derudfra. Her har uddannelsen givet mig et meget større repertoire end jeg havde før.
Jeg bruger ofte microdosering af medicinsk cannabis sammen med min praksis. Jeg kan næsten ikke beskrive hvor vigtigt det er med kombinationen i forhold til mine to diagnoser. Jeg har knoglemarvskræft og PTSD. Yinmind er min platform, som jeg bruger hver dag som det første når jeg vågner op fra stress og mareridt, og det skaber en ro, en glæde og en livsenergi.
Ida Marie Therkildsen, grafiker
Jeg var især glad for strukturen på uddannelsen. Den fine balance mellem yoga historie, anatomi, filosofi og de mange forskellige emner vi var indover. Jeres facilitering af uddannelsen var meget kompetent og nærværende.
I besidder begge stor undervisningserfaring, men også viden om faget. Man mærker tydligt, at i har skabt uddannelsen, det er meget tydligt at den udspringer fra jer. Jeg følte mig meget inspireret og meget oplyst.
Den skriftlige eksamen var en god måde, at få perspektiveret hele forløbet for sig selv. Der var der rigtig mange ting, der faldt på plads.
Jeg har integreret det meget på det personlige plan i mit liv. Specielt mindfulnessen, den har jeg nærmest taget ind som en bevægelse i mig selv. Det manifesterede sig gennem uddannelsen. Yin-delen får jeg meget glæde af i det daglige, det er blevet obligatorisk og den praksis er meget værdifuld.
Nu læser jeg på phytoterapeut-uddannelse med fokus på urter, planter og anatomi på Urteskolen. Det jeg lærer der og det jeg lærte på Yinmind passer rigtig godt sammen.
Lisa Gardum, skolelærer og master i børnelitteratur
Kombinationen af yin yoga og mindfulness vil jeg gerne fremhæve som en styrke ved Yinmind-uddannelsen. Det synes jeg er mega fedt. Det forskningsbaserede fra mindfulness sammensat med elementer fra de gamle yoga-traditioner synes jeg er ret spændende.
Nu bruger jeg mindfulness mens jeg laver yogastillinger, så kombinationen er fuldstændig inkorporeret i min praksis. Netop, at i er to undervisere med hver jeres kompetencer, der understøtter hinanden gør, at forløbet aldrig blev trægt og tungt. Måden i supplerer hinanden på var forfriskende. Det, at i var her begge to var med til, at skabe et helt særligt rum. Hele stemningen og miljøet i skabte var meget lærerigt for mig.
Da jeg startede på uddannelsen troede jeg på ingen måde, at jeg skulle bruge det udadvendt, det var mere en personlig ting. Jeg har dyrket yoga og mediteret on and off en del år. Men jeg blev mega grebet af det. På det personlig plan gav det mig rigtig meget, men det gav mig også blod på tanden så jeg er stille og roligt begyndt, at undervise i det. I starten var det helt vildt grænseoverskridende, men jeg har lejet et lokale og har en instagram-profil.
Jeg bruger det også i mit virke som skolelærer, både med store og små børn, især under corona har det været rigtig givende. Både at give børnene en pause i hverdagen, men også at øve sig i, at fokusere opmærksomheden. Det er en vigtig ting at lære.
Pia Jønsson, tekstforfatter, producer og sorgvejleder
Jeg har haft virkelig stor glæde af Yinmind uddannelsen. Den har givet mig en professionel platform, og jeg har følt mig godt klædt på, selvom jeg ikke havde undervist i yoga før. Den holistiske tilgang med den fine kobling mellem krop og sind, mellem videnskab og ånd, mellem anatomi, yogafilosofi, mindfulness og yoga-stillinger er helt unik. Undervisningen blev formidlet varieret og pædagogisk – engageret og engagerende – i en vekselvirkning mellem teori og praksis.
Jeg er humanist, så vidste ikke på forhånd noget om hverken knogler, muskler eller væv, men med uddannelsen fik jeg en solid grundpakke, jeg siden har bygget videre på.
Yinmind er givende for alle men kan ikke mindst give et lille helle, hvis man er i en skrøbelig situation. Den viden var mit afsæt for at tage uddannelsen. Blide stræk og bevægelser hjælper krop og sind til at finde ro og balance. Jeg laver Yinmind i de sorggrupper, jeg de sidste år har haft sammen med præsten i Brorsons Kirke. Her kombinerer vi halvanden times gruppesamtale med en times Yinmind. Derudover underviser jeg stressramte og travle medarbejdere.
Og så har jeg netop skrevet en bog om sorg, LIVSMOD – find vej i din sorg, der udkommer i foråret 2021. Her fortæller jeg, hvordan Yinmind kan være én måde at arbejde med sin sorg på. Yinmind er på alle måder blevet en klangbund i mit liv, både privat og arbejdsmæssigt.
Anne Skov-Hansen, foredragsholder og forfatter
Når man kommer ind i Yoga Vesterbro-studiet, er det jo et vildt læringsrum. Og det er fordi i formår, at gøre Yinmind til andet end yoga-øvelser der skal læres udenad. Man både ser og mærker Yinmind på krop og sind, og man hører nærmest musklerne, der bevæger sig i rummet.
Det er også et meget socialt læringsrum. Mens man er på modulerne er der et fællesskab og man er afhængig af hinandens viden og energi. Og man er afhængig af hinandens kroppe. Det har jeg ikke tænkt over før. Men bare det at man er i rum sammen, gør at man påvirker hinanden. Der sker ligesom et eller andet magisk.
Noget af det vildeste jeg har taget med fra uddannelsen er, at det her med, at se hver person individuelt og samtidig se personerne i en større samling hvor energierne smelter sammen. Det er enormt stort. Jeg kommer fra sygeplejeverdenen og der putter man tit alle patienter ned i en kategori.
Da jeg blev færdig med uddannelsen og begyndte at undervise i Yinmind var det som om, at jeg så det enkelte menneske, samtidig med at jeg kunne holde fokus på fagligheden og fællesskabet. Det tror jeg, at jeg har især har fået med herfra. For mig er hele uddannelsen energi.