• Forside
  • Skema
    • Login / Opret bruger
    • Godt at vide
  • Uddannelse
    • Yin & meditation uddannelse
    • Yinmind arkiv
  • Events
  • Gravid & Efterfødsel
    • Gravid yoga
    • Efterfødsels yoga
  • Priser
    • Abonnement, klippekort og gavekort
    • Privat & firmayoga
  • Om os
    • Stilarter
    • Undervisere
    • Privatlivspolitik
  • Kontakt
    • Teacher application
    • Udlejning

Yoga Vesterbro

Gravid immersion

Yinmind immersion

❖

 lær om undervisning og praksis til gravide


Yinmind immersion

 – Lær om undervisning og praksis til gravide

 


 

Yinmind Gravid er en 5 timers fordybelsesworkshop for yin yogalærere eller andre, som ønsker at undervise gravide i yin yoga, meditation og åndedrætsopmærksomhed.

Workshoppen giver forudsætninger for at guide gravide ind i en skadefri modificeret praksis, når de deltager i almindelige yin yoga klasser og skaber fundament for at designe klasser og forløb specifikt til gravide.

På workshoppen vil du få inspiration til at inddrage kreativ sekvensering, åndedrætstræning, bevægelsespraksis, mantra, afspænding og yogaterapeutiske teknikker til graviditeten og fødslen.

Yinmind og meditation kan potentielt give ro, afspænding og øget velvære til gravide samt afhjælpe diverse fysiske og mentale udfordringer. Det kan også være et vigtigt redskab til fødslen ved at understøtte afspænding, centrering og evnen til at være tilstede i fødselsprocessen og håndtere smerte.

Omvendt kan yoga være problematisk og medføre skader og gener for gravide, hvis det ikke modificeres til graviditeten og den enkeltes krop. Derfor er det som underviser være yderst relevant at skabe et fundamentalt kendskab til den gravide krop for at kunne guide ind i en skadefri praksis.

Workshoppen er en blanding af teori og praksis og giver både en intellektuel og praktisk forståelse af undervisning af Yinmind til gravide.

 

På workshoppen får du bl.a.:

  •  Forståelse for at tilpasse yin yoga til gravide ved modificering af de vigtigste stillinger og brug af
    rekvisitter.
  • Viden om bækkenanatomi, de fysiske og hormonelle forandringer under graviditeten samt de
    typiske gener og skader under graviditeten – og hvordan du dæmmer op for dem frem for at
    forværre dem.
  • Meditations- og åndedrætsteknikker til gravide.
  • Inspiration til kreativ sekvensering, inddragelse af anden bevægelse og yogaterapeutiske
    redskaber.
  • Introduktion til afspænding og yoga nidra for gravide.

Det er ikke et krav, at du har fulgt Yoga Vesterbros Yinmind grunduddannelse, og du behøver ikke at være uddannet yogalærer, blot du har anden relevant baggrund. Det vil dog være en forudsætning, at du har et dybere kendskab til yoga og meditation gennem egen erfaring og praksis.

 

Om underviseren

Illona underviser til daglig i Yoga Vesterbro i bl.a. Yinmind og gravidyoga. Hun er mor til to og har gennemgået to graviditeter med bækkensmerter. Som følge deraf har hun i løbet af de sidste 4 år specialiseret sig i at guide gravide i Yinmind, gravidyoga og anden bevægelse på en måde som afhjælper skader og gener frem for at forværre dem.

Illona underviser til daglig i Yoga Vesterbro og er bl.a. uddannet i Yinmind, Yoga Nidra og Kundalini yoga.

 


 

DATO: Ny dato bliver lanceret snart

TIDSPUNKT : 10.00 – 16.00

PRIS: 1.200 kr. 

UNDERVISER : Illona Marquard

SPØRGSMÅL : kontakt@yogavesterbro.dk 

BOOK HER

 


Instagram

Abonner på vores nyhedsbrev

FØLG OS

  • Facebook
  • Instagram

YOGA VESTERBRO

Gammel Kongevej 5, gården th. 1610 Kbh. V
kontakt@yogavesterbro.dk

 

Copyright 2025 Yoga Vesterbro