Marokko retreat
❖
24. april – 1. maj
Marokko retreat / 24. april – 1. maj 2021
med Louise Grønbeck & Lars Damkjær
Yoga.
Stilhed.
Meditation.
Transformation.
Offline.
For 6. år i træk afholder vi retreat i en privat luksusvilla en halv times kørsel fra den charmerende by Essaouira. Villaen ejes af en fransk familie fra Paris, der har bygget og kræset for deres drømmeresidens midt i en olivenlund med panoramaudsigt så langt øjet rækker. Kærligheden til Marokko, naturen, æstetik og indretning danner rammen om denne unikke oase.
Hovedhuset har en række hygge- og spiseområder, unik og håndplukket kunst samt en stor pejs. De fleste værelser er individuelle bungalows spredt rundt på grunden – alle særdeles rummelige og med eget badeværelse, klimaanlæg og terrasse. I det fælles udeareal er der flere terrasser samt en stor pool og et poolområde. Stedets faste personale er tilknyttet under retreatet, bla. kokken Shadi, der vil forkæle os med både lokal og international vegetarisk mad.
Klimaet i april svarer til en varm, dansk sommer. Der er derfor rig lejlighed til at nyde solen og poolen og besøge Essaouira, der er en fæstningsby fra 1700-tallet ved Atlanterhavskysten. Her er både by- og strandliv, en medina med mange gode shoppingmuligheder og hyggelige restauranter. Essaouira er kendt for sin smukke arkitektur, sit kunsthåndværk, boheme atmosfære og imødekommende lokalbefolkning. For ca. 80 kr. kan man tage en taxa fra villaen ind til Essaouira.
programmet :
Vores program veksler mellem hatha yoga, yin yoga og mindfulness. Hatha yoga vil udgøre vores morgenprakis med det formål at skabe vitalitet og energi. Yin yoga er en meditativ og fordybende yogastilart, hvor vi fokuserer mere på oplevelsen fremfor formen. Den er rettet mod bindevævet i kroppen, som strækkes og smidiggøres for at slippe gamle spændinger og affaldsstoffer.
En hel dag er dedikeret til meditativ fordybelse i stilhed. Når vi er stille kan vi opleve og opdage vores krop og sanser med større intensitet. Stilheden vil også gøre det tydeligere, hvad der trækker os væk fra nuet, og vi vil med opmærksomhed og bevidsthed kunne arbejde med disse udfordringer.
Alle kan deltage, dog anbefales det at praktisere både yoga og meditation i tiden op til retreatet, så man er rustet til 6 dages daglig praksis. Dette er et retreat for dig, der nyder at være sammen med en mindre gruppe og have god plads. Du sætter pris på æstetik, mad (også dessert), at få maden serveret og din seng redt.
Medbring egen yogamåtte samt en yogablok og et bælte.
Undervisningen faciliteres af Louise Grønbeck og Lars Damkjær. De underviser begge til dagligt hos Yoga Vesterbro, hvor du kan prøve deres undervisning inden afrejse. Lars & Louise har faciliteret yogaretreats sammen i syv år på Samsø, i Marokko og Grækenland.
Louise Grønbeck er yogainstruktør og indehaver af Yoga Vesterbro.
Lars Damkjær er mindfulness og yogaintruktør, forfatter m.m.
Tilbagemelding fra deltagere:
I 2016 tog jeg på Lars og Louises retreat i fantastiske Marokko. For mig er det essentielt at prioritere tid til at tage på retreats. Det er mine time outs, hvor jeg trækker stikket og vender blikket indad. Det er mig-tid, hvor jeg nærer min krop og mit sind med yoga, meditation, periodevis stilhed og rigelig med hvile.
Lars og Louise er nogle virkelig dygtige undervisere. De har hjertet med, og energien er vidunderlig. Selve stedet er magisk – naturen er healende og personalet er super imødekommende”.
Stine Schulstad, deltager på retreatet i 2016
”Jeg var så heldig, at deltage på det fantastiske yoga retreat i Marokko, på et særligt fint sted , som emmede af fred, afslappethed, fordybelse og dejlige mennesker. Hver dag blev krop og sjæl forkælet af til dels de dygtige og nærværende undervisere Louise og Lars, samt af omgivelserne på dette smukke, unikke sted langt ude på landet. Fine dage med masser af varieret yoga, meditation og ro. Kan kun anbefale enhver at deltage i et så fantastisk retreat – på et så fint sted”.
Line Jensen, deltager på retreatet i 2015
“Jeg har været med 3 gange på Marokko retreat og kan på det varmeste anbefale enhver yogi at deltage! Det hele foregår i de mest fantastiske omgivelser langt ude på landet i en vidunderlig olivenlund. Hovedhuset er en arkitektonisk perle med tilhørende terrasser, hvor man dyrker yoga, spiser og finder ro. Bungalows er yderst indbydende og ligger spredt ud på den enorme olivenlund. Undervisningen af Lars & Louise formidles på meget højt fagligt niveau uden det bliver for højtideligt. Alt i alt en tur for dig der vil komme lidt dybere ind i yogaens univers og ønsker ro i krop og sind”
Andreas Knop, deltager i 2017, 2018 og 2019.
PRISER :
• Enkeltværelse (uden eget bad):
Kost og logi: Kr. 7.000,-
Undervisning: Kr. 2.500,-
• Dobbeltværelse:
Kost og logi: Kr. 7.000,-
Undervisning: Kr. 2.500,-
• Trepersonersværelse:
Kost og logi: Kr. 6.300,-
Undervisning: Kr. 2.500,-
Kost og logi skal betales direkte til retreat stedet, reservation foregår igennem os ved at sende en mail til kontakt@yogavesterbro.dk
Undervisningsdelen betales direkte til Yoga Vesterbro, som depositum på 2.500 kr.
Prisen inkluderer 6 overnatninger i villaen med fuld forplejning (ankomstdagen dog kun middag og på afrejsedagen morgenmad) samt undervisning. Prisen er eksklusiv flybillet.
Prisen er eksklusiv flybillet.
Der kan tilkøbes massagebehandlinger.
RABAT :
Earlybird : Tilmeld dig inden 1. januar 2021 og spar 400 kr på ovenstående priser.
Abonnement hos Yoga Vesterbro : Spar 400 kr. på ovenstående priser (gælder ikke ved earlybird)
DEPOSITUM:
2.500 kr. betales ved tilmelding og refunderes ikke. Det resterende beløb betales senest 15. marts 2021.
Send desuden en mail til kontakt@yogavesterbro.dk og skriv om du ønsker enkelt-, dobbelt-, eller trepersonersværelse.
Hvis vi ikke kender dig allerede, så send endvidere en mail til os på kontakt@yogavesterbro.dk og skriv lidt om din erfaring med yoga og mindfulness samt eventuelle skader.
Ved spørsmål skriv til kontakt@yogavesterbro.dk
FLYBILLET & TRANSPORT :
Vi anbefaler i år at rejse med Lufthansa over Frankfurt til Agadir med ankomst lørdag kl. 14 , hvorfra vi vil arrangere fælles taxa.
I.o.m. at retreatet slutter fredag er det muligt at opleve en dag i Marrakech eller Agadir, hvor der er et bredt udvalg af overnatningsmuligheder. Du kan dog også vælge at blive i villaen fra fredag til lørdag mod en pris på 1.100 kr. Dette beløb dækker både overnatning og forplejning og skal bookes på forhånd.
Vi arrangerer fælles taxa fra lufthavnen til villaen lørdag d. 25.4. og til lufthavnen i Agadir lørdag d. 2.5. Taxature til og fra Marrakech kan arrangeres efter ønske.